|
Lars Aalbæk-Nielsen Verninge, den 29. juni 2007 Hindsløkken 54
5690 Tommerup
Til Skatteudvalget
Kære udvalgsmedlemmer!
Som De uden tvivl er bekendt med, foregår der i øjeblikket et meget stort stykke arbejde rundt i landets skatteforvaltninger omkring ændring af "fradrag for forbedringer". Jeg har selv netop modtaget afgørelse i min sag.
Afgørelsen følger helt sikkert de generelle retningslinier, som er givet for behandling af den
slags sager, idet den fastslår, at den godkendte ændring kun kan foretages 5 år tilbage.
Dette er jo helt i overensstemmelse med normal praksis i sager om ændringer i skattesager.
Jeg er dog af den opfattelse, at man i denne sag ikke kan anvende normal praksis. Det er da også derfor, at jeg henvender mig direkte til skatteudvalget, og ikke følger den angivne klagevejledning. En klage behandlet ad denne vej vil uden tvivl ikke føre til en ændring af afgørelsen.
I forbindelse med indførelsen af det nævnte fradrag, var jeg - som alle andre parcelhusejere i Danmark - i den tro, at fradraget var ansat korrekt. Ingen anfægtede på det tidspunkt ansættelsen. Først da et stort konsulentfirma i efteråret 2005 tog fat i sagen, gik det op for flere parcelhusejere, at også vores fradrag var forkerte. Desværre vil det omtalte konsulentfirma kun behandle sager, hvor der er en beboerforening eller lignende bag. Det efterlader desværre rigtig mange parcelhusejere i en situation, hvor de er nødt til at forsøge selv, og det er altså Davids kamp mod Goliath.
Jeg har forsøgt, og jeg har da også - som nævnt - fået en afgørelse, men jeg er temmelig sikker på, at det før omtalte konsulentfirma har fået væsentlig bedre resultater igennem. Afgørelsen i min sag vil højst give mig en refusion på ca. DKK 2.000. I sager, der har været omtalt i dagspressen, har der været tale om væsentlig højere refusioner - jeg har hørt tal på over DKK 150.000. Dette kan efter min opfattelse kun betyde, at der er givet refusion for de for meget indbetalte ejendomsskatter væsentlig længere tilbage end de normale 5 år.
Jeg skal høfligst anmode skatteudvalget om at gå ind i sagen, for derved at sikre, at alle landets borgere bliver behandlet ens i denne sag. Jeg vil også bede skatteudvalget om at forholde sig til de afgørelser, som i øjeblikket bliver udsendt fra skatteforvaltningerne, og hvor der kun gives refusion for de seneste 5 år. Jeg mener ikke, at disse afgørelser kan være i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav. I min konkrete sag, har jeg fået grundlaget for reguleringen fra kommunen i form af et byggemodningsregnskab fra dengang, udstykningen blev byggemodnet. Grundlaget for en korrekt ansættelse af fradraget har altså været til stede helt fra starten. Der er således ikke tale om en fejl i ansættelsen - men en fejl i skattemyndighedernes oprindelige fortolkning af loven.
Jeg håber meget, at skatteudvalget vil gå ind i disse sager, da jeg mener, at der mangler en afgørelse af principiel karakter - og en sådan kan kun tages af landets øverste myndighed.
Jeg ser frem til at høre fra Dem.
Med venlig hilsen
Lars Aalbæk-Nielsen
Kristian Jensen / Tina R. Olsen
Spørgsmål :
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. juni 2007 fra Lars Aalbæk-Nielsen vedrørende refusion af for meget indbetalte ejendomsskatter, jf. alm. del - bilag 187.
Svar:
Som skatteminister finder jeg det ikke rigtigt at gå ind i en nærmere vurdering af konkrete sager, hvor der kan ske påklage, jf. bestemmelserne om indbyrdes kompetence i skatteforvaltningslovens § 14. Derimod kan jeg godt kommentere generelt vedrørende den problemstilling, som rejses i henvendelsen til Skatteudvalget.
Som jeg oplyste i mit svar på Skatteudvalgets spørgsmål 223 af 23. februar 2006, er sagskomplekset om fradrag i grundværdien for forbedringer kompliceret og ressourcetungt. SKAT overtog vurderingsopgaven fra vurderingsrådene og kommunerne i 2002, og i 2001 ændrede Folketinget reglerne om disse fradrag, således at der blev adgang til at søge om genoptagelse af ansættelsen vedrørende fradrag i grundværdien for forbedringer. Før 2001 havde ejerne ikke krav på fradrag, hvis det ikke var givet ved den første vurdering efter forbedringens fuldførelse. Lovændringen har givet anledning til et betydeligt antal anmodninger om genoptagelse.
Fradrag for forbedringer i grundværdien er en selvstændig ansættelse ved siden af ejendomsværdien og grundværdien, og reglerne findes i vurderingslovens § 17 og § 18. Der kan gives fradrag for f. eks. udgifter til kloakanlæg, vandforsyning, elforsyning, projektering og tilsyn, vejanlæg incl. vejafvanding og landinspektørudgifter, og fradraget skal beløbsmæssigt holde sig inden for den værdiforøgelse, som forbedringen tilfører grunden i ubebygget stand.
Lars Aalbæk-Nielsen anfører, at der i hans sag kun er ansat et fradrag 5 år tilbage. Tidsfristerne for hvor langt tilbage en ejendomsvurdering eller dele af en ejendomsvurdering kan ændres - f.eks. ændring af fradrag for forbedring - findes i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, hvorefter en klageberettiget senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Denne frist kan kun forlænges ved at told- og skatteforvaltningen forelægger sagen for Skatterådet, som efter § 33, stk. 3 kan foretage en vurdering eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af de normale klagefrister. Muligheden efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 for ændring af en vurdering beror på en konkret afvejning. Ifølge praksis genoptages normalt yderligere 2 år når der er tale om væsentlige fejl og afvigelser, ligesom der lægges vægt på, om der foreligger en myndighedsfejl eller lignende, der har betydet, at ejeren i betydelig grad er blevet vildledt, og dermed ikke har benyttet sin klageadgang.
SKAT ligger ikke inde med oplysninger om størrelsen af tilbagebetalinger af ejendomsskat (grundskyld), da tilbagebetaling i disse sager sker via beliggenhedskommunerne. Når Lars Aalbæk-Nielsen har hørt om meget store beløbsmæssige tilbagebetalinger i sager, hvor et konsulentfirma har repræsenteret ejerne, hænger det formentlig sammen med, at firmaet i en række sager repræsenterer ejerne i større udstykninger. Kun i en enkelt sag er der i de seneste år ansat fradrag for forbedringer med længere skattemæssig virkning end de sædvanlige ifølge skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Jeg kan derfor afvise den formodning, som Lars Aalbæk-Nielsen rejser i sin henvendelse til Skatteudvalget, at der i sager, hvor professionelle konsulentfirmaer har været involveret, er ansat fradrag for forbedringer med længere skattemæssig virkning end de sædvanlige ifølge skatteforvaltningsloven. Jeg finder endvidere ikke, at der er behov for at ændre reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 om frister m.v. vedrørende vurdering af fast ejendom.
I henvendelsen til Skatteudvalget anmodes udvalget om at gå ind i sagen, således at det sikres, at alle landets borgere behandles ens i sager vedrørende ansættelse af fradrag for forbedringer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at SKAT i februar i år igangsatte et særligt styringsprojekt vedrørende denne sagstype. Med Skattecenter Korsør som fagligt ekspertcenter og koordinator af opgaven er der udpeget en gruppe af medarbejdere, som udelukkende tager sig af disse sager. Herved sikres, at disse komplicerede sager på landsplan bliver behandlet ensartet og med en rationel arbejdstilrettelæggelse.
Jeg skal afslutningsvis tilføje, at Lars Aalbæk-Nielsen har mulighed for at påklage sin sag i sædvanlige instansfølge.
|