Der har været meget pop i denne sag, sagde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder den 4. maj 2011 i Folketinget, da ejendomsskattesagen på ny stod på dagsordenen. Og det er ihvert fald rigtigt på den måde, at den behandling sagen har fået i dagspressen har givet anledning til en del forvirring. Mange har nok haft svært ved at gennemskue, hvad der er fakta i sagen.
Af Skattedirektør Jens Perch Nielsen Skat
kilde: SKATTEfagligt nr. 3 juni 2011
Denne artikel er et forsøg på at rede trådene ud. Men sagen er kompliceret, og derfor peges der undervejs i artiklen på, hvor man kan læse mere om detaljerne i sagen.
Ejendomsskattesagen handler i virkeligheden om tre selvstændige problemstillinger, som hver især betyder, at en række grundejere har betalt for meget i kommunal ejendomsskat (den såkaldte grundskyld):
1. Det forhold at en række gamle fradrag for forbedringer har vist sig at være for lave.
2. Det forhold at grundskatteloftet er blevet beregnet forkert ved et ændret fradrag ved forbedringer.
3. Højesterets dom om genoptagelse af en årsregulering.
Lad os tage de tre problemstillinge hver for sig:
Fradrag for forbedringer
Ejemdomsskattesagen udspringer af det fradrag, som en grundejer kan få i grundværdien for udgifter til forbedringer i henhold til vurderingslovens § 17 og 18. De udgifter man kan få fradrag for, er udgifter til byggemodning af grunden f.eks. udgifter til veje, vandforsyning og kloak, forudsat at forbedringerne medfører en stigning i grundens værdi.
Fradraget gælder i 30 år efter forbedringen er udført. I disse 30 år kan man altså få nedsat sin kommunale ejendomsskat på grund af fradraget.
Folketinget ændrede i 2001 reglerne om fradrag for forbedringer, så der blev adgang til at søge om genoptagelse af tidligere ansættelser af fradrag. Før lovændringen i 2001 havde ejeren ikke krav på fradrag, hvis ikke fradraget var givet ved den første vurdering efter forbedringens fuldførelse.
Lovændringen i 2001 har givet anledning til en lang række anmodninger om genoptagelse, fordi det har vist sig, at de tidligere vurderingsråd og kommunerne administrerede reglerne om fradrag for forbedringer meget forskelligt landet over. Mange grundejere mener, de har ret til at få et fradrag eller til at få forhøjet det fradrag, der er givet i første omgang. Og i mange tilfælde har det vist sig, at ejerne har ret i deres anmodning. Disse grundejere kan derfor få ejendomsskat betalt tilbage for den periode, hvor de kan få genoptaget fradraget.
SKAT har nedsat et særligt projekt ""Fradrag for forbedringer" i Skattecenter Korsør som behandler de mange genoptagelsessager. Mange af sagerne bliver anket, og sagstypen "Fradrag for forbedringer" var ifølge Landsskatterettens årsrapport for 2010 den sagstype, som der var flest af ved Landsskatteretten i 2010.
Man kan læse mere om fradrag for forbedringer på SKATs hjemmeside under Borger, Bolig og ejendom samt i Vurderingsvejledningen afsnit C.3.
Forkert beregnet grundskatteloft
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte den 1. juli 2010 en pressemeddelelse om, at kommunernes hidtidige praksis for beregningen af ejendomsskat som følge af et ændret fradrag for forbedringer ikke var i overensstemmelse med lov om kommunal ejendomsskat. Nærmere bestemt var det den hidtige praksis for beregningen af det såkaldte grundskatteloft ("den afgiftspligtige grundværdi") i henhold til ejendomsskattelovens § 1. stk. 5, som havde vist sig at være forkert.
SKAT bistod i 2005 KMD med at tilpasse det kommunale ejendomsskattesystem, så systemet beregnede grundskatteloftet på den måde, som det nu har vist sig er forkert.
Forløbet omkring denne systemændring i 2005 undersøges i øjeblikket af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen udsendte den 24. februar 2011 i et foreløbigt notat til statsrevisorerne om forløbet, som kan ses på Rigsrevisionens hjemmeside.
Den forkerte praksis gik kort fortalt ud på, at et ændret fradrag for forbedringer kun skulle trækkes fra grundværdien i det år, som fradraget var givet i. Men den korrekte fortolkning af ejendomsskattelovens § 1, stk. 5 er, at et ændret fradrag for forbedringer også skal trækkes fra i den grundværdi, som danner grundlag for beregningen af grundskatteloftet. Det vil sige, at fradraget ofte også skal trækkes fra i et tidligere år end det år, som fradraget er givet i. I dette tidligere år vil grundværdien ofte være væsentligere lavere, og derfor er der i visse tilfælde slet ikke plads til det fulde fradrag.
Konsekvensen af den korrekte fortolkning af loven er derfor, at nogle grundejere enten slet ikke skal betale ejendomsskat eller kun betale meget lidt i skat.
Den forkerte praksis for beregningen af grundskatteloftet betyder, at mange kommuner har opkrævet for meget i ejendomsskat i perioden til og med 2010. Den ejendomsskat, som er opkrævet uden hjemmel i ejendomsskatteloven, skal nu tilbagebetales til grundejerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet og KL. som koordinerer denne tilbagebetaling.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressemeddelelse af 1. juli 2010 meddelte regeringen også, at den ville tage initiativ til at ændre ejendomsskatteloven, sådan at den hidtige forkerte praksis for beregning af grundskatteloftet blev lovliggjort med fremadrettet virkning. Denne lovændring (lovforslag L 65) blev vedtaget af Folketinget den 17. december 2010. Lovændringen betyder kort fortalt, at de grundskattelofter, der er beregnet efter den forkerte praksis og som grundejerne hidtil har betalt ejendomsskat efter, kommer til at gælde fra og med ejendomsskatteåret 2011.
Højesterets dom om genoptagelse af en årsregulering
Højesteret fastslog den 16. december 2010 i en dom (SKM2011.1 HR), at en ejer har ret til at få genoptaget en ejendomsvurdering tre år tilbage i tiden, uanset om det pågældende trejde år kun er et årsreguleringsår.
SKATs praksis har hidtil været, at man kun kunne få genoptaget en ejendomsvurdering tre år tilbage i tiden, hvis der rent faktisk var foretaget en ejendomsvurdering i det tredie år. Da der kun foretages ejendomsvurdering hvert andet år, kan det tredje år tilbage i tiden sagtens være et år, hvor der ikke er foretaget en ejendomsvurdering.
I dommen fastslår Højesteret, at man også skal have genoptaget dette tredje år, uanset om der er en vurdering eller ej. Man skal altså have skat tilbage for alle tre år. Højesterets dom betyder, at SKAT ændrer praksis. Den nye praksis fremgår af et styresignal udsendt den 26. april 2011 (SKM2011.272SKAT). Desuden har SKAT nedsat et projekt i Skattecenter Herning, som står for at foretage de manglende genoptagelser, sådan at ejerne kan få for meget betalt skat tilbage.
Højesterets dom har i princippet intet at gøre med den forkerte praksis for beregning af grundskatteloftet ved et ændret fradrag for forbedringer, som er omtalt ovenfor. Men det er klart, at en række af de grundejere, der skal have skat tilbagebetalt som følge af den forkerte praksis for beregning af grundskatteloftet, også skal have skat tilbage som følge af den ændrede praksis efter Højesterets dom.
Afslutning
Formålet med denne artikel har været at pege på, at ejendomsskattesagen i virkeligheden handler om tre selvstændige problemstillinger. De tre problemstillinger berører i et vist omfang de samme grundejere. Men for at forstå sagen, er man nødt til at holde problemstillingerne adskilt, i stedet for at blande dem sammen, sådan som dagspressen har gjort. Forhåbentlig har denne artikel bidraget til at afklare, hvad der er pop, og hvad der er fakta i sagen.